Donér bøger

Vi indsamler gode bøger til at bygge skræddersyede biblioteker til steder, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Når du donerer bøger til os, er du med til at ændre liv.


LFL-web-280x390.png

Sådan donerer du direkte til os

Vi har bogkælder på Østerbro i København, hvor du kan aflevere bøger. Du er også meget velkommen til at sende dem til os.

Find adresse og åbningstider

Donér dine bøger på dit lokale bibliotek

Læs for Livet samarbejder med mange biblioteker rundt om i landet. Her kan du aflevere dine bøger, hvorefter de sendes til os.

Find dit nærmeste bibliotek


Hvilken slags bøger

Bøgerne skal inspirere til læselyst og være i pæn stand. Tommelfingerreglen er, at hvis du ikke ville give bogen til et barn eller en ung, du selv kender, så skal udsatte heller ikke have den.

Børnene og de unge er i aldersgruppen 0-23 år, og derfor er vi interesserede i nærmest alle genrer og sværhedsgrader. Vi søger alt fra papbøger til de mindste, billedbøger, fagbøger og letlæsning til ungdomsromaner, finlitteratur, digtsamlinger, biografier og kogebøger. 

Vi kommer ud en del steder med tosprogede udsatte. Derfor søger vi også bøger på engelsk, grønlandsk, fransk, spansk, thailandsk, samt østeuropæiske og arabiske sprog. 


Hot lige nu

De udsatte børn og unge har favoritgenrer som alle andre, og der er trends og idoler, der hitter. Her kan du se, hvad der er hot lige nu, baseret på vores samtaler ude på institutionerne.

Socialrealisme (det virkelige ungdomsliv m.m.)

Bøger om at tegne, strikke, flette hår og andre kreative aktiviteter

Fagbøger om biler, jagerfly og traktorer

Letlæste bøger til de store børn og de unge især

Letlæsningsbøger generelt

Fantasy og Sci-fi

Findebøger (Som Flunkerne og Find Holger)

Om psykologi

Bøger om farlige dyr

Engelske bøger: Mest fantasy, thrillere og kærlighed

Opklaring af kriminalsager

Om 2. verdenskrig

Gysere til alle aldre

Biografier om mønsterbrydere

Kærlighedsromaner

Om rockermiljøer

Om social uretfærdighed, og hvad man kan gøre for, at verden bliver et bedre sted


Hvis du gerne vil støtte os, men måske ikke har bøger at donere, er vi meget taknemmelige for et gavebeløb. Vi har Mobile Pay: 20807 - og vores bankkonto er hos Danske Bank, Reg.nr: 9570, Konto: 11748775. Du kan også blive støttemedlem hos os.

Tusind tak for din omtanke.


Even the smallest person can change the course of the future.

J.R.R. Tolkien