Hvad med nydelsen?

_MG_8513_MHK-iloveimg-converted.jpg

Når Læs for Livet kommer ud på institutionerne og snakker bøger, er det for mange udsatte børn og unge første gang, at nogen spørger dem om, hvad de selv har lyst til at læse.

I skolen er læsningen først og fremmest pligt. Måske er det nemmere at argumentere for, at litteraturen fylder så meget på skoleskemaet, hvis den bliver til hårdt arbejde, og der skal bruges analytisk knofedt. Men den indlevede læsning er meget betydningsfuld. Her kommer litteraturen ind under huden på dig. Den rammer følelser, nerver og det åbne sind i den flowtilstand, der overtager, når du bliver opslugt af en bog. Litteraturen skal ikke kun holdes på intellektuel distance.

Er det ikke en berøvelse, hvis vi dræber læselysten med idéer om den gode smag, pensum og pligt? Det er de kloge, gennemuddannede voksne og politikere, der bestemmer, hvilken litteratur skal læses. I en tid med voksende fokus på børnenes egne stemmer, og hvor børneinddragelse er det nye sort, er det sørgeligt, at børnene og de unge har så ufatteligt lidt indflydelse eller selvbestemmelse, når det kommer til læsevalg i skolen.

Vi skal arbejde med læsemotivation. Vi skal lytte til børnene og de unge. Ethvert barn bør opleve, at det bliver spurgt: ”Hvilken bog kunne du tænke dig at læse?” ”Hvad skal den handle om, før du synes, den er interessant?”

 Det er der magien for alvor begynder.