Læsning til at løsne knuderne i maven

Når hele ens verden ramler, og man føler sig nødsaget til at flygte til et krisecenter, kan det være svært at tro på, at der er lys for enden af tunnelen. Læs for Livet ønsker derfor at skabe lidt lys og håb. Bøger skaber social forandring og kan give børn og mødre på kvindekrisecentre positive oplevelser og muligheder for bedre liv gennem adgang til gode bøger, sprogstimulering og læseoplevelser.

Projektet Nye historier til og for børn på kvindekrisecentre blev derfor skudt i gang sidste sommer med støtte fra Socialstyrelsen, og vi har nu doneret biblioteker til seks forskellige kvindekrisecentre i Danmark. Først og fremmest med fokus på børnene på centrene, men også på deres mødre, der alle står midt i en livsomvæltende krise. Bøgerne fungerer som et afbræk fra en hård hverdag ofte fyldt med frygt og bekymringer. Efter Aabenraa Krisecenter modtog bøger fra Læs for Livet, udtalte leder Tove Lagoni:

”Stedets beboere har svært ved at koncentrere sig om fx en lang roman – de har et mylder i hovedet, mange tanker, og de er bange. Men jeg kan da se, at nogle af kvinderne har været oppe at pille i biblioteket fra Læs for Livet. Og hvis det lykkes dem at holde fast, så under jeg dem virkelig den pause, bogen kan være.”

For kriseramte kvinder og børn kan læsningen være en udfordring til at starte med. Mødrene skal ofte falde til i de nye rammer, før læsningen trækker, hvorimod børnene som regel helt naturligt er nysgerrige efter at bladre i de nye bøger. Flere af mødrene har hæftet sig ved at dét at læse især sjove bøger sammen, særligt kan medvirke til at opbygge en sommertider svækket mor-barn-relation.

”Forleden kom en kvinde, der bor her alene og har boet her i en måneds tid, og sagde: ’Nu begynder jeg at have overskud til at læse’. Der er forskel i forhold til, om kvinderne bor her med børn eller ej – de enlige kvinder begynder gerne at læse selv efter 3-4 uger. For dem, der har børn med, tager det lidt længere”, påpeger Maria Holst, der er socialpædagog på Kvindehuset i Lyngby.

Den sociale forandring sker ved at tilføre læsning, sprog og viden til kvindernes og børnenes hverdag, som giver en lysere fremtid på mange parametre. De donerede biblioteker har derfor noget til alle. Typisk efterspørges relaterbare historier af kvinderne. Dog opleves det i nogle tilfælde, at denne slags bøger er for barske for kvinderne, der ofte har været udsat for traumer lig dem, bøgerne portrætterer. Andre ønsker i stedet at kunne leve sig ind i lykkelige kærlighedshistorier. Blandt andet er Jojo Moyes’ forfatterskab så populært på et af krisecentrene, at personalet må kontrollere bogkøen, så alle kan få lov at komme til. Alverdens genrer, sværhedsgrader og aldersgrupper er dækket ind – også til børnene, der ofte desværre må vente et stykke tid på at komme tilbage i et skoletilbud.

”Med biblioteket har vi fået et større udvalg, som også er mere nutidigt, og det er nyt, at vi har bøger, der er lette at læse, til de børn, der er ved at lære at læse. Nogle af børnene kan jo ikke komme i skole med det samme, og så kan vi sige ’Jamen, så har vi de her bøger, du kan læse’”,  fortsætter Holst.

johnny-mcclung-515498-unsplash.jpg

Børnene er vilde med at få læst højt, og ofte findes der en hel stak bøger på værelset ved fraflytning. Højtlæsningen skaber både nærhed mellem mor og barn og er et fælles tredje, som kan være af stor værdi i en krisesituation og som kan hjælpe med at italesætte de svære ting og løsne knuderne i maven. På et af krisecentrene farer børnene på med krum hals og efterspørger højtlæsning med de frivillige, hvis nu deres mor fx er i bad. Det kan også være, fordi moderen er udenlandsk og kun taler lidt eller intet dansk. Er det tilfældet, opfordrer krisecentret til pegebøger eller til de letlæselige bøger, hvor barnet kan læse for sin mor, eller hvor moderen selv kan digte videre, hvis sproget bliver for svært. Det vigtigste er nemlig bare, at der læses løs.

”Der kom en mor med en datter på 12 år, og der fangede jeg, at datteren kunne lide at læse tegneserier og Jumbobøger. Der tog jeg hende med op på depotet, og så tog hun bøger med ned, og hun fik en kasse, som hun kunne putte bøgerne i og tage med sig ind på værelset, som noget helt særligt. Det var en måde at byde netop hende velkommen på”, udtaler Pia Lyndelse, der er leder på Krisecenter Hjemmet i Nykøbing Falster.

Samtlige tilbagemeldinger fortæller os, at beboerne er glade for og benytter bøgerne, har fået vækket deres nysgerrighed og læser mere, og at biblioteket skaber en positiv ramme for socialt samvær mellem mor og barn. Læsning ændrer nemlig liv. Ved at give udsatte adgang til litteratur skabes der muligheder for personlig udvikling, social mobilitet og livsforandrende handlinger – for både børnene og mødrene.


Fik du også læst ...