Gæsteblogger

Jeg har fløjet gennem det uendelige univers

univers1.jpg

Af Julie Arndrup

Det er en stor ære for mig at få lov at sige noget her på Læs for livets blog. Men hvad siger man så, når man skal sige noget stort og vigtigt? Hvordan finder man de rigtige ord, og den rette stemning? Det er jo bare bøger, ikke? Bare læsning?

Ja. Det er det bare. Så lidt, så enkelt, men med så kæmpe stor effekt på folks liv.

Jeg har arbejdet som børnebibliotekar i hvad der nærmer sig 20 år, og utallige er de historier jeg har fået fortalt igennem årene, om hvordan den rigtige bog, på det rigtige tidspunkt, til det rigtige menneske, ændrede liv. Læsning åbner verden op og viser dig de tusind andre verdener og levemåder der findes, som du måske aldrig selv kommer til at opleve.

Jeg mener, jeg bliver fx aldrig nybygger på prærien. Er der overhovedet prærie tilbage? Men sammen med Laura har jeg frosset i det lille hus i skoven, jeg har frygtet for ulve og indianere, jeg har kæmpet med at forsyne familien med mad, gået den lange vej til skole og leget i bækken på de uendelige sommerdage.

Sammen med Bastian har jeg gemt mig på loftet i skolen, trukket et tæppe op over hovedet og læst mig langt væk i fantasiens land, reddet prinsessen, fløjet på dragen og grædt som pisket da vores hest sad fast i sumpen og druknede. Den dag i dag kan jeg ikke køre i tåge uden at tænke, at det er Intetheden der vokser, fordi folk ikke længere tror på fantasi.

Jeg har fløjet ud i det uendelige univers, vandret gennem Kirsebærdalen, Herredet, Europa, Asien, Narnia og frem og tilbage i tiden. Jeg har tænkt over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havde været Leonora Christina i Blaatårn, hvis jeg havde været Pippi der boede helt alene, eller hvis jeg nu var gået igennem et skab og der havde åbenbaret sig en fantastisk verden, hvor jeg var Dronning. Jeg håber stadig på det sidste. Det kan ske hvert øjeblik.

Litteraturen har givet mig helte og rollemodeller. Den har vist mig, hvordan man også kan leve, hvordan man også kan tænke, og hvordan man kan reagere på ting og måske løse sine problemer. Den har lært mig at tænke kreativt, den har lært mig at være modig og frem for alt, så giver den mig altid håb.

Og hver eneste gang du møder en børnebibliotekar, så er det det vi ønsker for dig. Det er det vi håber på, når vi rækker dig en eller anden bog, med bagsiden op ad så du kan læse om handlingen, og siger ”prøv den her, den er virkelig god fordi …”

Det er bare en bog, men det er alt det som følger med, vi gerne vil give dig.

 

Julie Arndrup har været børnebibliotekar i snart 20 år. Hun blogger, podcaster og instagrammer en masse om børnebøger. Hun sidder i Orlapris juryen, Blixenprisens børnelitteratur jury og Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Hun elsker at danse og samle svampe, og har to børn der ikke er læseheste. Endnu.

juliearndrup.jpg

Fik du også læst ...

Hvis fantasien var den eneste grænse

Foto: Jesper Ejsing

Foto: Jesper Ejsing

Læs for Livet giver biblioteker til udsatte og anbragte børn og unge. Før arbejdet med biblioteket går i gang, besøger en litteraturguide fra Læs for Livet, institutionen fordi det er vigtigt at vide, hvad der kan tænde læselysten. Læs for Livet arbejder ud fra tanken om, at bøger kan ændre liv – derfor er børnene og de unge selv med til at bestemme, hvordan deres bibliotek skal se ud.

Vores gæsteblogger er Lea Carlsen Ejsing, som er frivillig litteraturguide hos os og har besøgt en kostskole med særligt fokus på unge, der har brug for socialpædagogisk støtte.

I spisesalen, hvor alle skolens femogfyrre elever spiser frokost, får jeg øje på et broderi i glas og ramme. Faktisk står det på disken, så alle går lige forbi det, når de skal hente dagens lune fiskefrikadeller. ”Your only limit is your fantasy,” står der med sirlige sting. Kunstneren er den 17-årige Peter, som jeg møder lidt senere til en snak om bøger.

Jeg har min prøvekuffert med. I den har jeg et bredt udvalg af romaner og fagbøger, tegneserier og læse-let, så jeg sammen med de unge kan spore mig ind på, hvad der lige præcis tænder deres lyst til at læse.

Alt er lagt frem på et bord i spisesalen, og skolens elever stimler sammen. Et par piger kaster sig over En Flænge i Himlen af John Green. Andre står og fniser ad Kogebog for Drengerøve. Mens jeg snakker med pigerne, får jeg hurtigt en liste med titler på romaner. Kærlighed i en dyster fremtid er tilsyneladende et hit. ”Jeg tror nok, jeg læser alt, hvad jeg kan få fingre i,” siger 14-årige Kristina. Hun har fundet både Jussi Adler-Olsens Fasandræberne og en serie om troldmænd på bordet.

Flere af de unge vil vide, hvor bøgerne kommer fra. Og må de bare få dem? Uden videre? Ja, siger jeg og forklarer, at alle bøgerne er gaver fra folk, der selv har læst dem, eller måske endda skrevet dem, og nu gerne vil give dem videre til børn og unge, der kan lide at læse. ”Cool nok,” siger en af pigerne, der har slået sig for at kigge udvalget igennem. ”Men jeg er ordblind. Jeg kan godt forstå noget, der er svært, jeg kan bare ikke læse det.” Måske er der nogen, der har tegnet en sørgelig graphic novel, der handler lidt om veninder?

Peter er 17 år og kunstneren bag broderiet, der står fremme på bordet. Han viser mig de ret avancerede bøger om manga-tegneteknik, han har i tasken. Jeg må indrømme, at det bliver svært at skaffe manga, han ikke har læst, men vi prøver. Han spiller også rollespil, fortæller han. Mon vi har bøger om udstyr og regler? Ellers læser han – selvfølgelig – fantasy. Helst noget action.

I samme klasse går Thomas, der også helst vil læse action, men det skal handle om rummet. Big Bang er vel også en slags action? Ellers alt med ekstreme fænomener, vulkaner, tsunamier. Og den kolde krig. ”Jeg vil gerne vide, hvordan tingene er opstået. Både planeten og samfundet,” siger han, og jeg skriver ”faglitteratur, højt niveau” på listen.

Sidst på dagen møder jeg 15-årige Emma i spisesalen. Hun ryster på hovedet, da jeg viser hende bøgerne. Nej, det er ikke noget for hende. ”Sproget dør for mig, når jeg læser romaner. Jeg er mest til lyrik.” Vi taler lidt om digte, og jeg lover, at jeg får en af de andre frivillige til at hjælpe med at finde noget godt. Og nyt.  Da jeg nævner bøger om forfattere, altså som inspiration til at skrive selv, smiler hun. ”Det kunne virkelig være …” mere hører jeg ikke, for en veninde trækker hende med ud i havestuen, hvor de er i gang med dagens lektier. Men jeg noterer, at det er på ønskelisten.

De unge på skolen støder uden tvivl på mange begrænsninger i livet –  både indre og ydre.  Omkring halvdelen bor her efter frivillige anbringelser, resten kommer om morgenen i busser for at deltage i undervisningen. Der er alle mulige grunde til, at de unge ikke bor hjemme eller går i en almindelig folkeskole. Men det er ikke det, vi taler om. Snakken handler om bøger, de sørgelige, spændende og sjove. Om kemiprojekter og fodboldstjerner. Om origami og raceheste. Vampyrer, kærester, stjernebilleder og Anden Verdenskrig. Forfattere som Stephen Hawking, Ken Follett, Astrid Lindgren, Kenneth Bøgh Andersen og Olga Ravn bliver nævnt. Kort sagt alt, hvad en flok unge i alderen 12 til 18 år kan drømme om. Listen med ønsker er lang.

Mit eget ønske er sådan et broderi. ”Your only limit is your fantasy.”

---

Vi har ændret navnene på de unge, der er citeret i artiklen, ligesom vi har valgt ikke at nævne skolen ved navn.


Fik du også læst ...