Alle børn fortjener en god begyndelse

billede til blogindlæg.jpg

En god start på livet har meget at sige, når det kommer til et barns fremtid. Derfor vil Læs for Livet med vores nyeste indsats hjælpe de helt små udsatte børn med at udvikle deres sprog og læring gennem lystlæsning.   

For at hjælpe udsatte børn så tidligt så muligt, har Læs for Livet netop skabt et nyt projekt. En god begyndelse – bedre historier til udsatte børn i Danmark handler om de små børn fra alderen 0-6 år, for al forskning peger på, hvor vigtige de første leveår er, og hvor afgørende en tidlig indsats kan være for børns fremtid. Med over 3 millioner i støtte fra Egmont Fonden vil vi vække en spirende læselyst hos børn fra hele 250 familier og give dem adgang til bøgernes verden. Lolland Kommune er én af de tre kommuner, vi skal samarbejde med, og her er der særligt mange udsatte familier. For eksempelvis har hele 18% af familierne i kommunen en aktiv børnesag.

Med dette projekt vil vi finde de familier med små børn, der har det største behov. Alt for mange udsatte børn kommer fra bogfremmede hjem og for at komme ind bag hoveddøren og skabe forandring, vil vi blandt alliere os med familiebehandlere, der allerede kommer i disse hjem. Til dem vil vi donere bøger, så de kan have gratis bøger til familierne med ud på deres besøg – og også bøger, der matcher børnenes ønsker og interesser. Det kan være om alt lige fra bøger om drabelige dinosaurer, fine fletninger og eventyr til børnebøger, der behandler tungere emner, som børnene kan spejle sig selv i. Ud over sprog og læring giver læsningen et særligt rum for nærhed og ro med forældrene, samt tid til fordybelse og koncentration. Det er også en vigtig forberedelse til, når børnene senere hen skal starte i skole.

Læsningen rykker også børnene rent socialt. Udsatte børn har ofte ikke samme muligheder som deres jævnaldrende, når det kommer til eksempelvis at tage på ferier og opleve andre lande, deltage i kulturelle aktiviteter, og der føres ikke samtaler omkring spisebordet om verden, nyhederne og livet. Ved at børnene får adgang til alverdens læsestof pirres deres nysgerrighed, og de får ny vigtig viden. Børnene kan rejse hvor som helst hen i deres fantasi, selv om de er lige der i stuen eller soveværelset.

For virkelig at kunne få læsningen til at leve i disse familier med udsatte børn er det vigtigt, at familiebehandlerne ved, hvordan de skal inspirere både børn og voksne til at lade højtlæsningen blive en del af hverdagen. Derfor laver vi også særlige kurser, anført af Læs for Livets stifter Rachel Röst. Med mere end 150 biblioteker skræddersyet til forskellige institutioner for udsatte børn og unge har Læs for Livet netop stor erfaring med at finde bøger, der kan motivere til læsning og ændre liv.


Fik du også læst ...

Er man tegner må man tegne

 Illustration: Rasmus Bregnhøi

Illustration: Rasmus Bregnhøi

Gæsteblogger Rasmus Bregnhøi er en prisbelønnet dansk illustrator, bladtegner og billedkunstner. Han er uddannet på Danmarks Designskole og Akademiet i Reykjavik, Island og fortæller her eksklusivt for Læs for Livet om sit arbejde og sin kunst.

At tegne er at tale et ordløst sprog, at give udtryk for følelser, der ikke kan beskrives med ord. Tegning er min besættelse. Vi er forbundet. Jeg husker tegninger jeg lavede inden jeg startede i skolen. Jeg kan huske fornemmelsen af blyanten mod papiret og følelsen af lykke.

Det er så enkelt. Et papir, en blyant. Det er det smukkeste jeg ved og den bedste kur mod kedsomhed.

Jeg så, som 18 årig, en dokumentarfilm om tegneren og grafikeren Palle Nielsen. Han sagde: ”Er man tegner, må man tegne”. Det gav mening. Sådan var det.

Som tegner kører jeg i to spor. 1: Et formidlingsspor. Forløsningen af teksten, underbygge stemningen, at få historien fortalt visuelt. At finde ind til hvad teksten kræver. Jeg vil være fair overfor teksten, forsøge at gøre teksten større. 2:  Designsporet. Figurtegningen, farveholdningen, graden af abstraktion.

Jeg tænker som en designer, men arbejder som tegner. At tegne med konsekvens. Intet er overladt til tilfældigheder, men man kan gribe de ting der opstår.

Jeg vil have følelsen af at, ”Det kunne ikke være anderledes”. Sådan går det bare ikke, der er altid noget man ville have lavet på en anden måde, som man prøver at gøre bedre næste gang, men hvis følelsen af fuldkommenhed bare er der i et kort sekund, hvor jeg bobler over af storhedsvanvid og lykke, er det det hele værd.

Jeg er meget arbejdsom, kan ikke standse, det hele er så spændende, nye vinkler og andre måder at tegne på.

Da jeg startede som tegner, prøvede jeg hver gang, jeg gik i gang med en bog, at skabe noget, der var anderledes end det sidste jeg lige havde lavet. Jeg hadede ideen om at finde min streg, det var så klaustrofobisk at blive til sit egen streg. Nu er jeg er ligeglad, jeg gør det jeg gør.

Jeg tager det meget alvorligt at tegne for børn, de skal ikke tages som gidsler i mit eget kunstneriske virke, det er dem jeg taler til. Ikke at forstå at jeg vil please dem, men jeg vil have dem med, invitere dem indenfor, hvis jeg vil rykke på noget.

Hvis jeg har et sigte i mine tegninger, er det at fortælle at verden er vild og fantastisk og at der ikke er nogen grund til at være bange, før der er en grund.  Voksne har så travlt med at ville fortælle børn ”sandheden om verden”, men det virker, som om det er deres eget behov, frem for børnenes.

Jeg vil fortælle det usagte, man skal kunne mærke personernes humør. Fortælle om den tid vi lever i, hvordan ser ting ud, hvad for noget tøj går vi i, hvad interesserer os og hvad går vi rundt og laver. Det bliver min egen lommesociologiske undersøgelse.

Er man tegner må man tegne. Det giver mening i mit hoved.

 Rasmus Bregnhøi

Rasmus Bregnhøi


Fik du også læst ...

Jeg har fløjet gennem det uendelige univers

univers1.jpg

Af Julie Arndrup

Det er en stor ære for mig at få lov at sige noget her på Læs for livets blog. Men hvad siger man så, når man skal sige noget stort og vigtigt? Hvordan finder man de rigtige ord, og den rette stemning? Det er jo bare bøger, ikke? Bare læsning?

Ja. Det er det bare. Så lidt, så enkelt, men med så kæmpe stor effekt på folks liv.

Jeg har arbejdet som børnebibliotekar i hvad der nærmer sig 20 år, og utallige er de historier jeg har fået fortalt igennem årene, om hvordan den rigtige bog, på det rigtige tidspunkt, til det rigtige menneske, ændrede liv. Læsning åbner verden op og viser dig de tusind andre verdener og levemåder der findes, som du måske aldrig selv kommer til at opleve.

Jeg mener, jeg bliver fx aldrig nybygger på prærien. Er der overhovedet prærie tilbage? Men sammen med Laura har jeg frosset i det lille hus i skoven, jeg har frygtet for ulve og indianere, jeg har kæmpet med at forsyne familien med mad, gået den lange vej til skole og leget i bækken på de uendelige sommerdage.

Sammen med Bastian har jeg gemt mig på loftet i skolen, trukket et tæppe op over hovedet og læst mig langt væk i fantasiens land, reddet prinsessen, fløjet på dragen og grædt som pisket da vores hest sad fast i sumpen og druknede. Den dag i dag kan jeg ikke køre i tåge uden at tænke, at det er Intetheden der vokser, fordi folk ikke længere tror på fantasi.

Jeg har fløjet ud i det uendelige univers, vandret gennem Kirsebærdalen, Herredet, Europa, Asien, Narnia og frem og tilbage i tiden. Jeg har tænkt over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havde været Leonora Christina i Blaatårn, hvis jeg havde været Pippi der boede helt alene, eller hvis jeg nu var gået igennem et skab og der havde åbenbaret sig en fantastisk verden, hvor jeg var Dronning. Jeg håber stadig på det sidste. Det kan ske hvert øjeblik.

Litteraturen har givet mig helte og rollemodeller. Den har vist mig, hvordan man også kan leve, hvordan man også kan tænke, og hvordan man kan reagere på ting og måske løse sine problemer. Den har lært mig at tænke kreativt, den har lært mig at være modig og frem for alt, så giver den mig altid håb.

Og hver eneste gang du møder en børnebibliotekar, så er det det vi ønsker for dig. Det er det vi håber på, når vi rækker dig en eller anden bog, med bagsiden op ad så du kan læse om handlingen, og siger ”prøv den her, den er virkelig god fordi …”

Det er bare en bog, men det er alt det som følger med, vi gerne vil give dig.

 

Julie Arndrup har været børnebibliotekar i snart 20 år. Hun blogger, podcaster og instagrammer en masse om børnebøger. Hun sidder i Orlapris juryen, Blixenprisens børnelitteratur jury og Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Hun elsker at danse og samle svampe, og har to børn der ikke er læseheste. Endnu.

juliearndrup.jpg

Fik du også læst ...