Udsatte børn og unges skolegang

En god skolegang er noget af det bedste, man kan hjælpe anbragte børn og unge med at få. Det øger deres chancer for at bryde den sociale arv og fungerer som en beskyttelsesfaktor mod arbejdsløshed, kriminalitet og misbrug og er en af de vigtigste – og letteste – veje til at forebygge nederlag og styrke selvværd. Desværre er hele 73 pct. af anbragte børn og unge ikke fagligt alderssvarende i forhold til deres klassetrin.

Den dårlige faglighed er ikke et spørgsmål om begavelse. De anbragte børn og unge har nemlig samme begavelse som alle andre børn, og der er altså tale om andre faktorer, som spiller ind, såsom dårlig arbejdshukommelse. Dårlig arbejdshukommelse er koblet til kronisk stress i barndommen, som anbragte børn og unge især udsættes for. Børnene flytter typisk meget, skifter skole og skal navigere i kaos fra en ung alder. En dårlig arbejdshukommelse gør det sværere for disse børn og unge at løse problemer og forstå instruktioner, der derfor kan gøre skolearbejdet vanskeligere og demotiverende samt forhindre dem i at få gode resultater.Undersøgelser viser, at børn og unge både kan forbedre deres kognitive færdigheder og faglighed med læsning og større støtte fra skolen. 

skolegang1.jpg

En dårlig skolegang med nederlag bidrager nemlig bare yderligere til de mange andre risikofaktorer, barnet allerede er udsat for. Undersøgelser viser, at kun 30% af tidligere anbragte børn har færdiggjort en ungdomsuddannelse som 25-årige, mens hele 79% af ikke-anbragte børn har. En uddannelse fungerer som et springbræt til flere muligheder og goder i voksenlivet og udvikler barnet, ikke bare fagligt, men også socialt, og derfor er skolegang og læring oplagt at vægte mere hos anbragte børn og unge.

For at give udsatte børn og unge den samme mulighed for en god skolegang og en lysere fremtid som andre børn, er Læs for Livets fokus netop på bøgerne og lystlæsningen. Vi ved, at det har en stor effekt på børnene og de unges både faglighed og fremtidssyn, hvilket tilbagemeldinger fra de institutioner, vi har doneret biblioteker til, viser. 

 

Kilder:


Fik du også læst ...